Kristofer har valgt en anderledes vej ind i elektrikerfaget. I næsten 15 år har han arbejdet til søs på fabrikstrawlere og sejlet mellem Nordnorge og Rusland. Men interessen for elektrikerfaget har været der siden barnsben – og nu var tiden inde til at skifte kurs.
Inden sommerferien startede Kristofer hos os i praktik og fortsatte efterfølgende som arbejdsmand. Nu er næste kapitel begyndt som elektrikerlærling. Og her skriver vi faktisk historie – for det er også første gang for Sørby-Gruppen, at vi har en elektriker-lærling med på holdet.
Jesper, har allerede introduceret Kristofer for fagets mange spændende opgaver, og de to er allerede igang med et godt makkerskab.
Vi er glade for at have Kristofer med på holdet og glæder os til at følge hans udvikling de kommende år.