Miljø og ansvar
Miljø og ansvar
Bæredygtighed er ikke et mål, vi når fra den ene dag til den anden – det er en løbende proces. Derfor arbejder vi kontinuerligt med at identificere nye muligheder for at forbedre vores miljømæssige aftryk og skabe værdi for både kunder, medarbejdere og samfund.
Hos Sørby Gruppen tror vi på, at mange små handlinger tilsammen gør en stor forskel.
ESG og bæredygtighed
Vi arbejder mod en grøn profil – selvom vi er blå
Hos Sørby Gruppen ved vi, at fremtidens håndværksvirksomheder har et ansvar for at bidrage til en mere bæredygtig udvikling. Derfor arbejder vi aktivt med ESG-principper og konkrete initiativer, der reducerer vores miljøpåvirkning og styrker vores ansvarlighed i hverdagen.


Fokus på mere bæredygtig kørsel
Transport er en vigtig del af vores arbejde. Derfor er vi i gang med at udvikle og implementere principper for eco-kørsel, så vi kan reducere brændstofforbrug, CO₂-udledning og samtidig skabe mere økonomisk og ansvarlig drift.
Vi skal også følge med den grønne omstilling i vores bilpark. Vi er gået en smule forsigtigt til værks og har investeret i én Elbil i 2025. Vi har opbygget erfaring og vil i 2026 forsætte omstilling til El-biler i virksomheden.
Affaldssortering som en naturlig del af hverdagen
Vi sorterer affald hver dag – både på vores lager, værksted og ude hos kunderne. Ved at sikre korrekt håndtering af materialer og affald bidrager vi til øget genanvendelse og mindre belastning af miljøet.
Vi arbejder løbende på at forlænge levetiden på materialer og udstyr. Blandt andet genanvender vi gasunits og andre komponenter, når det er muligt og forsvarligt. Ved at tænke genbrug ind i vores arbejdsprocesser reducerer vi ressourcespild og understøtter den cirkulære økonomi.

