Vi uddanner fremtidens håndværkere
Lærlinge og samfundsansvar
Hos Sørby-Gruppen tager vi ansvar for mere end de opgaver, vi løser hver dag. Vi er også med til at uddanne næste generation af dygtige fagfolk indenfor VVS- & energiuddannelsen og elektrikerfaget.
Fra lærling til faglært
Hos Sørby-Gruppen lærer du noget – du er ikke bare tilskuer
Som lærling hos Sørby-Gruppen bliver du en del af hverdagen fra starten. Du kommer med ud på rigtige opgaver og lærer faget sammen med erfarne kolleger.
Vi arbejder bl.a. med/ på byggepladser, nybyg, renovering, varmepumper, service, fjernvarme, jordvarme, vvs, badeværelser m.m.
Du er med hele vejen og er ikke kun med som tilskuer.


Juniormesterlærling
Måske er det noget for dig?
Ordningen er for dig der går i 8. eller 9. klasse og måske lærer bedst med hænderne eller væk fra skolebænken. Elever kan kombinere almindelig skolegang med 1 til 2 dages virksomhedspraktik om ugen.
Her har du mulighed for at finde ud af om faget er noget for dig.
Mød Sørby-Gruppens lærlinge
Hos os er lærlinge ikke bare lærlinge – de er kollegaer og en del af holdet

Kristofer, elektrikerlærling

André, VVS-lærling/
Energi specialist

Marcus, VVS-lærling/
Energi specialist

Yavus, VVS-lærling/
Energi specialist

Nike, VVS-lærling/
Energi specialist
Hos Sørby-Gruppen er lærlinge en naturlig del af vores team og vores hverdag. De arbejder side om side med vores erfarne VVS’ere og elektrikere og kommer med ud på rigtige opgaver fra starten. I øjeblikket har vi fire VVS-lærlinge og en elektrikerlærling – alle godt på vej til at blive en del af fremtidens faglærte arbejdskraft.
Uddannelse hos Sørby-Gruppen
Der er brug for flere dygtige håndværkere – både i dag og i fremtiden. Derfor mener vi hos Sørby-Gruppen, at det er et samfundsansvar at være med til at uddanne fremtidens håndværkere. Som lærling hos os får du en solid og alsidig uddannelse, fordi vores opgaver spænder bredt. Du kommer hele vejen rundt i faget og får praktisk erfaring med alt fra nybyggeri og renovering til service, varme, fjernvarme, jordvarme og varmepumper. Det handler om at give dig et stærkt fagligt fundament, så du står godt rustet som fremtidens faglærte håndværker
Lærlingeprogram

Det får du som lærling hos os:
Faste lærlinge-
ansvarlige
Du står ikke alene med din uddannelse. Din lærlingeansvarlige følger dig og hjælper med at skabe sammenhæng mellem skole, praktik og hverdagen hos os.
Lærlinge-
program
Din uddannelse følger et fast forløb med løbende opfølgning, sparring og nye faglige udfordringer i takt med, at du bliver dygtigere.
Uddannede
læresvende
Du lærer faget sammen med dygtige kolleger, der ved, hvordan god læring fungerer i praksis – og som giver deres erfaring og håndværk videre.
En del af
holdet
Hos os er lærlinge kolleger. Du bliver en del af hverdagen, opgaverne og fællesskabet – både når vi arbejder, og når vi mødes uden for arbejdstiden.
