SIKKE EN FEST, VI HAR HAFT NU I NAT…
Der var lagt godt i kakkelovnen til en festlig aften, da Slagelse Kommune i går slog dørene op til Frivillig Fejring 2026 i @Spar Nord Arena.
Sikke et arrangement! En aften, hvor hyldesten med rette gik til alle de fantastiske frivillige kræfter, der hver eneste dag gør en forskel for andre mennesker. Mennesker, der giver deres tid, energi og omsorg uden at forvente noget til gengæld. Næstekærlighed af hele hjertet.
Hos Sørby-Gruppen var vi stolte af at være med til at støtte prisen for Årets Frivillige Seniorindsats, som blev overrakt af vores chef til Anne Laursen.
Anne kunne gå hjem med både en velfortjent hyldest og et gavekort på hele 10.000 kr. som anerkendelse for sin store frivillige indsats – gavekortet er sponsoreret af Sørby-Gruppen.
STORT TILLYKKE TIL ANNE LAURSEN!
Anne er kåret som Årets Frivillige Ildsjæl for seniorer!
Som frivillig på Plejecenter Lützensvej skaber Anne livsglæde, nærvær og gode oplevelser for de ældre beboere.
Hun bygger bro mellem plejecentret, kirken og lokalsamfundet og er med til at gøre hverdagen både rigere og mere meningsfuld for beboerne.
https://www.facebook.com/share/v/1N5vs5vmbe/
Borgmester Knud Vincents og Anders Lund Madsen var også med til at sætte kulør på aftenen og sørgede med både humor, nærvær og engagement for at gøre fejringen til noget særligt.
Vi tager hjem med en stor respekt for alle de mennesker, der får frivilligheden til at blomstre i vores lokalområde.
For fællesskab kommer ikke af sig selv. Det bliver skabt af mennesker, der gør noget for andre.
Tak for en fantastisk aften – og ikke mindst tak til alle jer frivillige!







