Nyt på vandrørene

Nyt på vandrørene

Her deler vi de seneste nyheder, glimt fra hverdagen og spændende opdateringer fra Sørby-Gruppen. Følg med i vores projekter, nye løsninger, medarbejderhistorier og aktuelle aktiviteter direkte fra vores sociale medier.

Velkommen til ny VVS-lærling

Tirsdag den 14. april startede André Melsvik hos Sørby-gruppen som ny VVS-lærling. André begynder dermed sin uddannelse som VVS-tekniker hos os. André bliver en del af Sørby-gruppens nye lærlingeprogram med Jesper Preis og Kevin Plambæk som mentorer og lærlingeansvarlig.

André har været i praktik hos os ad flere omgange og vi er defor glade og helt aldeles »trygge« ved at byde ham velkommen på holdet.

Vi glæder os til at følge din udvikling.

Velkommen på holdet.

Vi håber på jeres forståelse

Autorisation i hus

Her til morgen (Fredag den 17. april) kunne vi endnu en gang samle Sørby-Gruppen for at fejre en flot præstation.

Denne gang var det Lars, der skulle fejres. Lars bestod sin eksamen (i onsdags) og kan nu kalde sig autoriseret VVS-installatør. En indsats, der virkelig fortjener respekt.

Som Kim Rohrberg sagde: »Det er fandme godt gået, Lars.«

Se Kims tale til Lars på vores Facebook-side

Vi håber på jeres forståelse

Udlært med hædersmedalje

I fredags den 10. april var hele Sørby-Gruppen samlet for at fejre, hylde og ønske vores nyudlærte VVS’er Jesper et kæmpe tillykke med en helt særlig bedrift.

En præstation, der i den grad fortjente masser af klapsalver.

Kim Rohrberg holdt tale med stor ros og overrakte både svendebrev, diplom til ophæng i glas og ramme – og selvfølgelig “Ridderkorset af Sørby”.

Som Kim så fint sagde:

»Det er fandme godt gået, Jesper.«

Hele Sørby-Gruppen er stolte af dig, og vi er alle glade for, at du har valgt at fortsætte i teamet – nu som lærlingeansvarlig i et nyt tiltag, som I selvfølgelig kommer til at høre meget mere om.

Vi deltager på SUK festival

Du kan for 2. år i træk møde os på SUK Festival på ZBC’s hjemmeadresse Brehdahlsgade i Slagelse. I 2026 bliver det den 10. september, hvor vi arbejder på at skabe en spændende stand, hvor vi kan aktivere og oplyse de unge om VVS-fagets muligheder. Sidste år var en succes, med en masse skønne og nysgerrige unge, der var med på eksempelvis at samle en vandlås på tid.

Juniormesterlærling

Kristian er lige nu hos os som juniormesterlærling som VVS’er

Han går stadig i 9. klasse i folkeskolen, men har valgt at bruge muligheden i udskolingen for at komme ud og prøve kræfter med faget – fordi skolebænken ikke altid er det mest motiverende.

Hver torsdag og fredag møder Kristian troligt ind hos os.

Som han selv siger:

“Jeg skal jo bare op lidt tidligere og arbejde lidt længere.”

Og hatten af for det – som 15-årig 👏

Interessen startede blandt andet med hans fars baggrund i faget, men også da familien fik konverteret energikilden i deres hus fra oliefyr til varmepumpe. Her fulgte Kristian nysgerrigt med i hele projektet – og interessen voksede.

Varmepumper

At du kan spare op til 50% på din varmeregning når du skifter fra gas eller olie til en varmepumpe er ikke nogen nyhed. Men måske er det nyt for dig, at Sørby-Gruppen hjælper dig med finansieringen af luft-til-luft varmepumper, hvis du ikke ønsker at købe kontant. Hos os tilbyder vi både på abonnement eller leasing.

Vi støtter lokalt og gode formål

Vi støtter og sponsorerer løbende gode formål i lokalområdet. i 2024 og 2025 har vi afholdt Slagelse Knæk Cancerløb på vores adresse her i Sørbymagle med over 1.000 deltagere. I 2025 har vi samlet byen omkring en ny juletradition, som du også kan læse om

Jul i Sørby

I 2025 genopstod en gemt tradition i Sørbymagle med vores adresse som samlingspunkt. Juletræstænding under navnet “Jul i Sørby” blev en realitet og afviklet med stor tilslutning.

Vi afholder arrangementet igen den 1. søndag i advent. Du kan se en masse billeder, deltage i arrangmentet eller booke en bod. Følg vores profil her

Følg os på Sociale Medier

Vi opdaterer løbende nyheder, arrangementer, nye medarbejdere, tiltag og gode tilbud på vores Sociale Medie Profil. Vi vil elske, hvis du vil følge os, kommentere og dele vores opslag, så andre kan få genskab til vores “gode energi”

Skal vi installere din varmepumpe…?

Indtast dit navn, E-mail og telefon-nummer og tryk send, så kontakter vi dig. 

Navn

Telefon

E-mail

Følg os på sociale medier

Følg os på sociale medier og se mere om vores hverdag.
Her deler vi både tips og tricks konkurrencer og ledige stillinger.