Vores kontorpersonale har haft travlt i den sidste periode, men en af de ting, der ikke stresser er disse fantastiske mails, som vores glade og tilfredse kunder sender til os – helt uden opfordring – og vi elsker dem

I vores hverdag handler det om at levere godt håndværk, finde løsninger og skabe tryghed for vores kunder. Derfor bliver vi også ekstra glade, når der lander en mail i indbakken med nogle venlige ord om vores arbejde. Det betyder meget mere end man tror.

“Jeres montører var meget behagelige at have på besøg”

“Tak for veludført arbejde. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med dig og dine folk.”

“Utrolig flinke medarbejdere, og de knoklede bare. Vi er meget tilfredse.”

Den slags ord giver energi og motivation – vi gør os altid umage – men hvem bliver ikke lige lidt mere glad og stolt, når man får et skulderklap?

Vi er stolte af vores dygtige medarbejdere, som hver eneste dag gør deres bedste ude hos kunderne. Og vi er mindst lige så taknemmelige for alle jer kunder, der vælger at bruge et øjeblik på at fortælle os, hvordan I har oplevet samarbejdet.

Tusind tak for tilliden – og for de mange roser.

Dem deler vi med hele holdet.